CS Nielsen
CS Nielsen
Lørdag den 11. april 2020 20.00
Baltoppen LIVEs Cafe
Baltorpvej 20
2750 Ballerup
Køb

Lørdag 11/4  20:00
CS Nielsen

CS Nielsen er sangskriver, sanger og guitarist. Igennem en omfattende koncertvirksomhed i ind- og udland og med tre kritikerroste og prisnominerede pladeudgivelser Jericho Road (2016), Man of the Fall (2012) og Against the Dying of the Light (2007) har han etableret sig som en markant dansk ambassadør for americana/roots/country/folk-musikken – samt som en historiefortæller med stor poetisk og musikalsk tæft. CS Nielsen blev nomineret til en Danish Music Award som "Årets Folk Sangskriver" for sangene på Jericho Road.

I de 12 år der er gået siden debutalbummet har CS Nielsen spillet hundredevis af koncerter i dagligstuer, fængsler, kirker og på spillesteder og festivaler både i Jylland, Texas, Holland og Grønland. Efter udgivelsen af  “Jericho Road” blev han inviteret til Folk Alliance i USA.

CS Nielsen er født på Samsø i 1977 og har igennem sit liv og musikalske virke været tiltrukket af tilværelsens og kulturens store og små fortællinger, gåder og paradokser. Dette kommer til udtryk i et engelsksproget tekstunivers, som med patos og humor forener mytologien med det dybt personlige – sangene beskæftiger sig med længsel og savn, ansvar og afmagt, tro, håb og kærlighed, tvivl, døden, livets landevej og andre eksistentielle temaer. Musikken er enkel og melodiøs. Inspirationen fra de gamle amerikanske folkemusiktraditioner resonerer i CS Nielsen og hans sange.

Han har Johnny Stage og Michael Lund med på scenen.

95,-
Cafékoncert

Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom
Køb gavekort

Mangler du en gave? Så køb et gavekort. Hurtigt og nemt.

Køb et gavekort
Kampagnekode

Har du en kampagnekode kan du indløse den her. :


Powered by Billetten A/S
Server-id: 16.22
Cookiepolitik