Ida Wenøe & The Silver Cords
Ida Wenøe & The Silver Cords
Lørdag den 4. april 2020 20.00
Baltoppen LIVEs Cafe
Baltorpvej 20
2750 Ballerup
Køb

Lørdag 4/4  20:00
Ida Wenøe & The Silver Cords

Ida Wenøe bakkes op af sine Silver Cords. Hun er en ener og fornyer, går sine egne veje selv om inspirationen også hentes i 1960-70’ernes folkscene. For den er også frisk, nutidig, dybt indlevende i sin lyd og sine fortællinger, for Wenøe er en medrivende og intim performer. Hun har indspillet to soloalbums, det seneste kom i april i år. Mon ikke vi skal høre en hel del fra "The Things We Don’t Know Yet" fra Baltoppen LIVEs caféscene. 

Med sit andet soloalbum ”The Things We Don´t Know Yet” har den danske folk noir kunstner Ida Wenøe skabt en samling sange, som fra et dybt personligt udgangspunkt udforsker kærlighedens væsen. Det er en modnet sangskriver, der har skrevet disse ni nye sange. ”This little town girl from Scandinavia”, som hun synger i ”Circus Season”, har oplevet lidt af hvert på landevejen i de fire år der er gået siden debutalbummet ”Time Of Ghosts” udkom og blev fulgt op med hundredevis af koncerter over hele Europa og i Nordamerika. De nye sange er båret af en lyrisk inspiration, der tåler sammenligning med legender som Leonard Cohen, Joni Mitchell og Nick Drake, og samtidig er melodierne enkle og stærke, og stemmen har en indre troværdighed, som man bliver ramt af med det samme. Produktionen er på en gang legesyg og tidløs. Ida indspillede grundsporene til sangene selv i en hytte i Sverige, på sit gamle kvistværelse i Berlin og i et lille kolonihavehus i udkanten af København. Derefter tog hun i efteråret 2018 kontakt til sin gode ven - produceren Esben Svane. Sammen har de skabt det helt særlige univers med vævende, overjordiske korstemmer, æteriske blokfløjter, 50´er inspirerede elektriske guitarer, underspillede trommer og små skæve lydeffekter, som giver pladen et helt særligt skær og trækker inspiration fra så forskellige steder som Neil Young, Sufjan Stevens og Twin Peaks.

Ida var tidligere frontfigur i folk-trioen Boho Dancer som fik succes i Danmark efter de vandt DR Karrierekanonen i 2011, men Ida gik i 2014 solo og udgav i september 2015 debut albummet ”Time of Ghosts” i Norden. Albummet fik flot respons, særligt fra udlandet, og Wenøe har spillet koncerter og showcase festivaler i England, USA, Sverige, Schweitz, Polen og Tyskland i løbet af de seneste par år. Hun har haft base i Berlin fra 2015-17 for at søge ny inspiration og bygge sin karriere op i Tyskland, men er nu tilbage i København.

Time of Ghosts udkom i England i 2017 til rigtig flotte anmeldelser og blev fulgt op 2 live turneer i april og november 17. En meget succesfuld optræden på SPOT Festival samme år banede vejen for en udgivelse i Tyskland, Østrig og Schweiz i februar 2018. Resten af foråret brugte Wenøe på massiv tour aktivitet i Wales, USA, Italien, Tyskland, Østrig, Danmark og Pakistan. 
Efteråret 2018 blev brugt på at indspille det nye album “The Things We Don´t Know Yet” i samarbejde med producer Esben Svane, og albummet udkom 12. april 2019 i et samarbejde mellem Songcrafter Music og engelske Integrity Records.

Ida Wenøe - guitar, vocals
Stine Steendorph - kor, keyboards, percussion
Magnus Knudsen - kor, elguitar, bas
Anders Haaning - trommer

95,-
Cafékoncert

Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom
Køb gavekort

Mangler du en gave? Så køb et gavekort. Hurtigt og nemt.

Køb et gavekort
Kampagnekode

Har du en kampagnekode, kan du indløse den her:


Powered by Billetten A/S
Server-id: 12.20
Cookiepolitik