Vent du Nord
Vent du Nord
Tirsdag den 4. februar 2020 19.30
Baltoppen LIVE
Baltorpvej 20
2750 Ballerup
Køb

Tirsdag 4/2  19:30
Le Vent Du Nord (CA) 

Det prisvindende og utrolig populære fransk-canadiske band Le Vent du Nord er en førende eksponent for Quebecs fransksprogede folkemusiktradition. Siden dannelsen i 2002 har bandet oplevet kometagtig succes, og har optrådt ved mere end 1.800 koncerter på fem kontinenter.

Gruppen består anno 2019 af de to oprindelige medlemmer Nicolas Boulerice (sang, drejelire, keyboard) og Olivier Demers (violin, sang, foot percussion) samt Simon Beaudry (sang, guitar, bouzouki) og brødrene Réjean Brunet (sang, harmonika, bas) og André Brunet (violin, sang).

Deres energifyldte musik er bygget op af både harmonika, guitar og violin, men bandets ”sound” er først of fremmest præget af Nicolas Boulerices drejelire, som tilføjer et jordnært, groftskåret udtryk til selv de mest højtflyvende dansemelodier. Læg dertil deres uimodståelige flerstemmige sang og en spilleglæde, der i den grad får publikum med.

Le Vent du Nord har optrådt på alverdens store festivaler og delt scene med navne som Väsen, Dervish, The Chieftains, Braebach, Julie Fowlis m.v. og har flere gange vundet Tønder Festivals publikumshjerter.

På scenen skaber disse fem venner en intens, glad og dynamisk liveoptræden, der udfordrer traditionsmusikkens grænser i utallige globale retninger. Det er lyden af den moderne folkemusiktradition, lyden af her og nu.

140,-
Siddepladser på balkon
Skotsk/Irsk Musikscene
Spisning (fra kl. 17:30): 140,- / Kyllingebryst med kartoffeltærte og grøntsager.

Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom
Køb gavekort

Mangler du en gave? Så køb et gavekort. Hurtigt og nemt.

Køb et gavekort
Kampagnekode

Har du en kampagnekode, kan du indløse den her:


Powered by Billetten A/S
Server-id: 16.20
Cookiepolitik