Out of Chaos...
Out of Chaos...
20/03/2020 - 22/03/2020
Baltoppen LIVE
Baltorpvej 20
2750 Ballerup
Køb

Fredag 20/3  20:00
Lørdag 21/3  20:00
Søndag 22/3  15:00

Out Of Chaos…
Gravity & Other Myths (AUS)
Akrobatisk nycirkus med succesramt australsk verdensturnerende kompagni

Danmarkspremiere. Tyngdekraften er sat ud af kraft i forårets store, internationale forestilling på Baltoppen LIVE.

”Out Of Chaos…” er formidabelt nycirkus i særklasse! Rå, sexet og eksplosiv akrobatik kolliderer med intime, sjove og sjælfulde overraskelser.

Forestillingen kredser om temaerne orden og kaos. Om de fysiske og dramatiske spændinger der er drivkraften i menneskelige relationer og gruppeadfærd. Om hvordan vi kan ophæve tyngdeloven, når vi står sammen, samarbejder og passer på hinanden.

Otte top-akrobater og én musiker skaber bjergtagende scenebilleder, mens de frygtløst udfordrer grænserne for fysisk formåen i en sådan grad, at publikum sidder som naglet til sæderne i åndeløs spænding og betagelse.

Som eneste sted i Danmark kan du her opleve ”Out Of Chaos…” med det prisvindende og verdensturnerende kompagni Gravity & Other Myths (da. ”Tyngdekraft og andre myter”) fra Australien. Kompagniet har ikke været i Danmark siden 2014, hvor de gæstede Baltoppen LIVE med anmelder- og publikumssuccessen ”A Simple Space”. Nu er de her endelig igen, med deres nye forestilling ”Out Of Chaos…”, der havde verdenspremiere på Adelaide Festival i Australien i marts 2019.

Glæd dig til en forførende og forrygende forestilling fyldt med kropstekniske umuligheder, vanvittige acts og masser af lune og humor.

BILLETTER:
(Alle priser er ekskl. gebyrer)
Løssalg: 235,-
Børn og unge under 25 år: 165,-
Børn og unge u. 25 år i én gruppe á mindst 6: 40,-. OBS. Vælg min. 6 sæder i ét samlet køb og opnå denne rabat.
Familiebillet (gælder for 4 personer): 600,-. OBS. Vælg dine 4 pladser, læg i kurv og vælg priskategorien ”Familiebillet” for hver billet, så får du dem til samlet pris på 600,-
Øvrige rabatbilletter sælges på www.teaterbilletter.dk.

SPISNING:
Mulighed for tilkøb af spisningsbillet 20 & 21/3 fra kl. 18:00 og d. 22/3 fra kl. 17:00: Økologisk – let anretning med laksesteak på asparges med kartoffeltimbale og basilikum sauce (125,-).

PRAKTISKE OPLYSNINGER:
Nummererede siddepladser på stolerækker.
Varighed: 80 min. uden pause.
Video- og fotooptagelse er ikke tilladt under showet.

KOMPAGNIET:
Instruktør: Darcy Grant
Scenografi: Geoff Cobham
Akrobater: Martin Schreiber, Simon McClure, Lisa Goldsworthy, Lewis Rankin, Dylan Phillips, Lewie West, Mieke Lizotte, Amanda Lee
Komponist: Ekrem Phoenix
Instruktørassistenter: Jascha Boyce, Lachlan Binns
Producer: Craig Harrison

 

 

Spilledatoer:
Fredag 20. marts 2020 kl. 20.00 Premiere Køb
Lørdag 21. marts 2020 kl. 20.00 Køb
Søndag 22. marts 2020 kl. 15.00 Køb
Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom
Køb gavekort

Mangler du en gave? Så køb et gavekort. Hurtigt og nemt.

Køb et gavekort
Kampagnekode

Har du en kampagnekode kan du indløse den her. :


Powered by Billetten A/S
Server-id: 15.24
Cookiepolitik