Fuhlendorff - går over i historien
Fuhlendorff - går over i historien
Onsdag den 9. maj 2018 19.00
Baltoppen LIVE
Baltorpvej 20
2750 Ballerup
Køb

Onsdag 9/5  19:00
Fuhlendorff - går over i historien - Del 1

I første del tager Christian os fra starten, mere præcist the big bang, hen til vores solsystem blev skabt, forbi livets  begyndelse, menneskets oprindelse, hele vejen frem til grækerne, filosofferne og vestens fødsel. Hvordan kan ingenting  blive til alting? Og hvordan kan en svag abe gå fra at være i bunden af fødekæden, startende på alle fire, til at stå  oprejst på to ben på toppen af hele lortet. Vi skal igennem 13.8 milliarder år, så spænd jer fast, vi har travlt!

Så er jeg sgu klar med et nyt solo show, "Går over i historien". I mine tidligere shows er I kommet tættere på min fortid og historie. Nu skal vi noget andet, sådan da. For denne gang har jeg tænkt mig, at vi skal tættere på vores allesammens historie. Jep, jeg har tænkt mig at fortælle hele verdenshistorien.

"Hvorfor fortælle verdenshistorien?", hører jeg dig tænke. Fordi min datter i bilen, på vej til skole, en morgen spurgte mig, “far, har du altid været her?” Og efter at have kastet jeg mig ud i et kluntet forsøg på at forklare hende verdenshistorien, gik det op for mig, at det ville kræve, at jeg faktisk satte mig ind i det. Så det har jeg gjort. Men i takt med at min viden om emnet blev større, blev datterens spørgsmål dybere. For hvad er vores historie og findes den andre steder end inden i vores hoveder og derfor bare er noget vi tror. Og hvad med tro, har vi nogensinde haft brug for den, for i dag er løbet da kørt, ikk’? Og lever vi mennesker, slet og ret, forkert, i forhold til hvad vi er - nemlig jordens klogeste abe?

I efteråret 2018 kaster jeg mig ud i “Går over i historie II”. Jep, to solo-shows på ét år, men de hænger ikke som sådan sammen. Hvor det første handler om hvordan, vi aber blev til mennesker, handler det andet om den verden, vi har bygget op. Ja, begge shows foregår på den samme tidslinje, men ikke på det samme tidspunkt og kan godt ses hver for sig. Så hvis du er til universets skabelse, livets begyndelse og menneskets første skridt, så er det “Går over i historien 1”, du skal se. Er du mere til “Oldtidens store tænkere, romernes bygningsværker og… jeg skal lige have læst op på det, så er det “Går over i historien 2”. Jeg skal for pokker lave to shows på et år! Du er selvfølgelig også velkommen til at se begge. Glæder mig til vi ses på Baltoppen LIVE, aber!
Christian

275,-
Pakkepris for både Del 1 (9/5-2018) & Del 2 (24/10-2018): 505,-
Siddepladser på stolerækker.
Varighed: Ca. 75 minutter uden pause.
Sandwich kan købes i caféen.

Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom
Køb gavekort

Mangler du en gave? Så køb et gavekort. Hurtigt og nemt.

Køb et gavekort
Kampagnekode

Har du en kampagnekode, kan du indløse den her:


Powered by Billetten A/S
Server-id: 18.16
Cookiepolitik