Årets Musikprofil - finalekoncert
Årets Musikprofil - finalekoncert
Lørdag den 20. maj 2017 20.00
Baltoppen LIVE
Baltorpvej 20
2750 Ballerup
Køb

Lørdag 20/5  20:00
Årets Musikprofil - finalekoncert
Radio 902FM og Baltoppen LIVE præsenterer 8 bands

Hver torsdag kl. 18 - 20 sendes programmet Musikprofilen på 902FM (tidligere Radio Ballerup). Her udvider studievært Mona Bach lytterens musikalske horisont når hun præsenterer nye udgivelser fra danske upcoming, inspirerende og originale bands og solister.

I programmets 1. time sættes der fokus på et nøje udvalgt band eller solist: Ugens Musikprofil. Lytteren får indblik i bandets univers gennem numre og interviews, og det er også lytteren, som med deres stemme afgør, hvilken af Ugens Musikprofiler, der skal vinde og kåres som "Månedens Musikprofil". Denne lørdag giver de 8 månedsvindere koncert på Baltoppen LIVE.

Publikum og et dommerpanel fra musikbranchen kårer under koncerten Årets Musikprofil. Vinderbandet kvitterer med en ekstra koncert, når aftenen går på hæld.

Lyt med hver torsdag og vær med til at sammensætte finalekoncertens program ved at give din stemme.

Følg med på FACEBOOK: www.facebook.com/Musikprofilen.902FM.
Hør meget mere om alle de mange suveræne bands og solister, der hver torsdag fylder din FM-æter i Musikprofilen på Radio 902FM.
Afgiv din stemme og deltag i konkurrencen om finalekoncertbilletter.

 

Månedens Musikprofil september 2016
JOHANNESSON

Rock med et twist af elektronisk musik
Dan Johannesson er 42 år og bosat i Odense og er på ingen måde 'ny' i musikbranchen. Han er sanger, sangskriver og komponist - og så har han optrådt og skrevet musik i et hav af ukendte electrorock-orkestre siden sine teenageår. I 2014 besluttede han, at tiden var moden til at professionalisere sit virke som kunstner. Han begyndte derfor at arbejde målrettet mod at få en udgivelse som soloartist. Dén drøm blev en realitet i maj 2016 med debutalbummet 'Crossroads'.

Månedens Musikprofil oktober 2016
A MAN FROM JUPITER

Eftertænksom, storladen catchy og melankolsk
Med en fælles fornemmelse og vision for, hvordan man forener fyldige synthesizere, en dundrende rytmesektion, katedralrungende guitar og dyster lyrik præsenteret med antagonistisk sødmefulde melodier, udøser bandet en catchy mystik, hvor medlemmernes meget forskellige musikalske baggrunde og individuelle styrker danner murstenene i denne 4-sidede pyramide. A MAN FROM JUPITER består af medlemmer fra både Odense, Slagelse og København. Bandet består af: Jeppe Termansen (vokal, synthesizer), Benjamin Bonnevie (guitar), Oliver Søe Kristensen (bas) og Mathias Skov Jepsen (trommer). Bandets debut-EP 'Why They Name Storms After People' udkom i september 2016.

Månedens Musikprofil november 2016
M.E.T.A.

Dramatisk, elektronisk popmusik
M.E.T.A.'s musikalske univers er gennemsyret af et ønske om at bringe elementer fra verdens kulturer ind i den skandinaviske melankoli. Duoen består af Andreas Bjerring og Maria Lé Berg. M.E.T.A.'s lyd kan i grove træk sammenlignes med Depeche Mode - med de underlæggende elektroniske beats, Annisette - når Maria krænger sit hjerte ud med sin store stemme og M.I.A. - når gruppen blander etniske rytmer, elektroniske lyde og rap. Debut-EP'en 'Reborn' udkom i oktober 2016.

Månedens Musikprofil december 2016
UHRE
Fra mild muse til rasende furie

UHRE, også kendt under navnet Marie Keis Uhre, UhreWaja og Lilyphone, bevæger sig indenfor genrerne Alternativ Pop og Indie og er inspireret af artister som Etta James, Gillian Welch og M. Ward. Med sin fængslende stemme har hun været feature på blandt andet Alexander Brown (DK), Mosimann (F) og SHAAN (IND). Hendes første EP i eget navn udkom i november 2016 og indeholder en samling dybt personlige numre, der går fra mild muse til rasende furie. ”Jeg har altid været i band eller i duo-konstellation. At gå solo virker egentlig meget naturligt, men jeg føler mig helt klart også mere ’nøgen’ ” udtaler UHRE om udgivelsen. ”Det er min første udgivelse i eget navn, og jeg har været inde over alle led i produktionen. Det har været meget nyt for mig at samarbejde med DJs som The Gifted One og Break Your Ways. Det er en helt ny verden, som er meget forskellig fra min, og det har været enormt spændende at skulle indgå i den sammenhæng”.

Månedens Musikprofil januar 2017
LASSE MELING
Skrøbelig og følsom - med et kæmpe overskud

Lasse Meling blev opdaget på YouTube, hvor han lavede covernumre. Sangskriveren Curtis Richa, der bl.a. står bag store navne som Rihanna og J-Lo, spottede Lasse og samarbejdet resulterede i singlerne ”All About You” og ”Let me Be The One”. Både vokal og stil er som Lasse selv: Skrøbelig og følsom - med et kæmpe overskud og teknisk dygtighed. Dét gør ham både stærk og spændende, når han let leger med fraseringerne. Han har vundet den virale talent konkurrence ’Norm Stars’- der var sponseret af "Vi Unge". Hér var Lasse en sand stemmesluger og løb med den samlede sejr. Bagefter var han en tur i studiet for at indspille vindersinglen ”Follow”, skrevet af Clara Sofie. Sangen hittede med masser af MTV visninger og mange tusinde streams på Spotify. Lasse Meling er oprindeligt fra Frederikshavn, men er nu bosat i København. Hans debut-EP ”Relations” udkom i 2014.

Månedens Musikprofil februar 2017
MARIE SWANE
Melankoli og rockede toner

Marie Swane debuterede i 2014 i et alternativt pop/rock melankolsk univers med albummet 'Don't Waste Another Drink'. Lyden på hendes nye EP ‘Everything Within Me’ (januar 2017) er blevet mere rocket, og hendes stemme spænder fra det kælne og bløde til det vredt vrængende. Hun lider med egne ord af en slags 'ærligheds-tourette', og pladen er en følelsesmæssig rutsjebanetur, som tager udgangspunkt i et forlist kærlighedsforhold. Marie Swane giver plads til følelserne i musikken – både de positive, men også den vrede, der ind imellem kan være med til at skabe forandring og nye erkendelser. Inspirationen stammer bl.a. fra store sangere og sangskrivere som Amy Winehouse, Annisette, Janis Joplin, Tom Waits og Glen Hansard.
 

Månedens Musikprofil marts 2017
TO BE ANNOUNCED!

Månedens Musikprofil april 2017
TO BE ANNOUNCED!

 

Entré forsalg: 60,-
Entre i døren: 90,-
Sandwich kan købes i caféen.

Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom
Køb gavekort

Mangler du en gave? Så køb et gavekort. Hurtigt og nemt.

Køb et gavekort
Powered by Billetten A/S
Server-id: 18.12
Cookiepolitik